Gå til indhold
mickey@liechtenstein.dk +45 91 97 96 98
Mickey Liechtenstein AI Foredrag Kurser & workshops Fortæl om jeres arrangement
AI i hverdagen Kapitel 16

Skab billeder med AI

Aktuelle regler om mærkning og ophavsret, med dato for seneste kontrol.

Sidst kontrolleret

Ikke juridisk rådgivning. Det her er almindelig oplysning med dato ved hvert afsnit. Skal du beslutte noget, så gå til primærkilden.

Ejer du billedet?

Nej, formentlig ikke. Ikke i den forstand, folk tror.

Efter den fremherskende juridiske opfattelse i Danmark og EU er et billede, du får ud af en tekstprompt alene, ikke beskyttet af ophavsret. Ophavsretsloven forudsætter, at et værk er frembragt af et menneske, og EU-Domstolen kræver, at værket er ophaverens egen intellektuelle frembringelse, hvor ophaveren har kunnet træffe frie og kreative valg. Kulturministeriets ekspertgruppe om ophavsret og kunstig intelligens formulerede det i 2025 sådan, at kravet om, at indholdet skal være menneskeskabt, udelukker rent computerskabte frembringelser fra ophavsretlig beskyttelse.

Der findes endnu ingen dansk dom om spørgsmålet, og EU-Domstolen har ikke taget stilling. En byret i Prag er nået frem til, at et AI-genereret billede ikke var beskyttet, mens en kinesisk domstol nåede det modsatte resultat i en sag, hvor brugeren havde lagt et betydeligt arbejde i detaljerede instruktioner. De to sager er afgjort i vidt forskellige retssystemer og siger ikke noget om, hvad en dansk domstol ville nå frem til.

Det praktiske: jo mere du selv har lagt ind (egne fotos eller skitser, konkrete kreative valg, betydelig efterbearbejdning), jo større er chancen for, at resultatet kan beskyttes. Hvor grænsen går, er ikke afklaret.

Skriver udbyderen, at du ejer outputtet, betyder det, at udbyderen giver afkald på sine rettigheder. Det skaber ikke en rettighed, der ikke findes. Er billedet ikke beskyttet, kan du ikke forhindre andre i at bruge det samme.

Sidst kontrolleret · ingen dansk dom, EU-Domstolen har ikke taget stilling

Må du bruge det i dit arbejde?

De store udbydere skriver i deres vilkår, at du må bruge det, du genererer, kommercielt. To ting er værd at vide.

Der er forskel på planerne. Flere udbydere tilbyder en form for juridisk dækning, hvis nogen rejser et krav mod dig på grund af et genereret billede, men den dækning gælder typisk kun betalende erhvervskunder, ikke gratisbrugere eller almindelige privatabonnementer. Og den bortfalder blandt andet, hvis du har slået sikkerhedsfunktioner fra, eller hvis du burde have vidst, at resultatet krænkede noget.

Og der er forskel på udbyderne. Hos Midjourney skal virksomheder over en bestemt årsomsætning have Pro eller Mega for at bruge billederne kommercielt. Et andet sted er dækningen begrænset til bestemte tjenester. Beløb og grænser står i udbyderens egne vilkår og gengives ikke her, fordi de ændrer sig ofte.

Læs vilkårene for den plan, du faktisk bruger, og noter dig datoen.

Sidst kontrolleret · mønsteret i udbydernes vilkår

Er det i orden, at modellerne er trænet på andres billeder?

Det er der en reel juridisk strid om, og du skal ikke forvente et klart svar foreløbig.

Efter ophavsretslovens § 11 b må man kopiere værker til tekst- og datamining, hvis man har lovlig adgang, medmindre rettighedshaveren udtrykkeligt har taget forbehold på passende vis. For materiale, der ligger frit på nettet, skal det forbehold være maskinlæsbart. Reglen kom ind i dansk ret i 2023.

Om den undtagelse også dækker træning af store generative modeller, er omstridt. To tyske domstole nåede i slutningen af 2025 frem til hver sin del af billedet: Landgericht München I, at undtagelsen ikke dækkede en bestemt models træning, og Oberlandesgericht Hamburg, at et forbehold skal være maskinlæsbart; almindelige brugsbetingelser er ikke nok. Begge afgørelser handler om bestemte handlinger i bestemte sager og er ikke en generel afgørelse om al modeltræning. Begge kan ankes, og EU-Domstolen har den første sag om generativ AI og ophavsret (C-250/25) til behandling.

Kulturministeriets ekspertgruppe har anbefalet, at reglerne strammes, så det kræver udtrykkeligt samtykke. Det er en anbefaling, ikke gældende ret.

Med andre ord: der er ikke sat punktum, og enhver, der fortæller dig, at spørgsmålet er afklaret (i den ene eller den anden retning), er gået for hurtigt frem.

Sidst kontrolleret · ankestatus og EU-Domstolens sag

Billeder af rigtige mennesker

Her er reglerne skarpere, og her skal du være forsigtig.

Et billede af en identificerbar person er personoplysninger, også når billedet er syntetisk. Uden for rent personlige eller familiemæssige aktiviteter skal du have et databeskyttelsesretligt grundlag for at behandle dem. Datatilsynet skelnede tidligere mellem portrætbilleder og situationsbilleder, men opgav den sondring i 2019. I dag beror det på en samlet vurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen. Derudover kan straffelovens § 264 d ramme uberettiget videregivelse af billeder om en andens private forhold.

Ret til egne ansigtstræk og egen stemme. Der har været politisk arbejde i gang i Danmark for at give alle en udtrykkelig ret til egne ansigtstræk og egen stemme. En bred politisk aftale blev indgået i juni 2025, og et lovudkast var i høring i sommeren 2025. Det er ikke bekræftet vedtaget ved seneste kontrol. Tjek Folketingets og Kulturministeriets sider, hvis det er relevant for dig.

Den praktiske regel er enkel: lav ikke genkendelige billeder af navngivne mennesker uden deres accept. Heller ikke som sjov. Heller ikke af kendte.

Sidst kontrolleret · status på retten til egne ansigtstræk og stemme

Skal du mærke det?

Fra 2. august 2026 stiller EU’s AI-forordning gennemsigtighedskrav på to forskellige niveauer.

Udbyderne af generative systemer skal som udgangspunkt sørge for, at det, systemerne frembringer, er mærket i et maskinlæsbart format. Det er usynlige mærker og oplysninger i selve filen, ikke et synligt mærkat. Systemer, der allerede var på markedet før 2. august 2026, har frist til 2. december 2026, og der er undtagelser, blandt andet når systemet kun udfører almindelig redigering og ikke ændrer væsentligt på det, du selv har lagt ind.

Den, der bruger systemet erhvervsmæssigt og offentliggør en deepfake, skal oplyse, at indholdet er kunstigt frembragt. Indgår det i en åbenlyst kunstnerisk, satirisk eller fiktiv sammenhæng, er pligten lempet til at oplyse om, at der indgår manipuleret indhold, på en måde, der ikke ødelægger oplevelsen.

En deepfake i forordningens forstand er ikke ethvert AI-billede. Det er indhold, der ligner eksisterende personer, genstande, steder eller begivenheder, og som fejlagtigt kan fremstå ægte. Et tegnet fantasidyr er ikke en deepfake, selv om det er lavet af en maskine.

Og privatpersoner? Forordningen undtager udtrykkeligt brug, der sker som led i en personlig, ikke-erhvervsmæssig aktivitet. Laver du et AI-billede for sjov og lægger det på din egen profil, er du ikke omfattet af oplysningspligten. Bruger du derimod deepfakes i din virksomhed, i markedsføring, i en forenings kommunikation eller i dit arbejde, er du.

Foreningen, influenceren, kampagnen. Grænsen for den semiprofessionelle (influenceren, den frivillige forening, den politiske kampagne) er ikke afklaret i praksis endnu. Siden her holder øje med den første danske vejledning eller afgørelse på netop det punkt, og den kommer i ændringsloggen, når den findes.

Og at oplysningspligten ikke gælder, betyder ikke, at man kan gøre hvad som helst. Andre regler kan stadig gælde, blandt andet persondatareglerne, straffeloven, injurielovgivningen og platformenes egne regler.

Sidst kontrolleret · frister og den semiprofessionelle grænse

Forbuddet, der ikke er en gråzone

Med en ændring af AI-forordningen fra sommeren 2026 er det blevet forbudt at bringe i omsætning, ibrugtage eller bruge AI-systemer, der genererer realistisk materiale af intime dele af en identificerbar persons krop eller af en identificerbar person i seksuelt eksplicitte handlinger uden vedkommendes udtrykkelige samtykke. Der er et parallelt forbud mod systemer, der genererer materiale om seksuelt misbrug af børn. Forbuddene finder anvendelse fra 2. december 2026, og bøderammen er op til 35 millioner euro eller syv procent af den globale omsætning.

EU-reglerne retter sig mod selve systemerne. Det at fremstille eller dele materialet kan allerede være strafbart efter dansk ret.

Sidst kontrolleret · anvendelsesdato og bøderamme

Primærkilderne

De fulde henvisninger, med sagsnumre, står under kapitel 16 på kildesiden.

Sidst kontrolleret · adresserne

Bogens forbehold

  • Nej, formentlig ikke.
  • Efter den fremherskende juridiske opfattelse i Danmark og EU...
  • Der findes endnu ingen dansk dom om spørgsmålet, og EU-Domstolen har ikke taget stilling.
  • De to sager er afgjort i vidt forskellige retssystemer og siger ikke noget om, hvad en dansk domstol ville nå frem til.
  • Hvor grænsen går, er ikke afklaret.
  • Det er der en reel juridisk strid om, og du skal ikke forvente et klart svar foreløbig.
  • Om den undtagelse også dækker træning af store generative modeller, er omstridt.
  • Begge afgørelser handler om bestemte handlinger i bestemte sager og er ikke en generel afgørelse om al modeltræning.
  • Det er en anbefaling, ikke gældende ret.
  • Med andre ord: der er ikke sat punktum, og enhver, der fortæller dig, at spørgsmålet er afklaret (i den ene eller den anden retning), er gået for hurtigt frem.
  • Og at oplysningspligten ikke gælder, betyder ikke, at man kan gøre hvad som helst. Andre regler kan stadig gælde, blandt andet persondatareglerne, straffeloven, injurielovgivningen og platformenes egne regler.
  • Den praktiske regel er enkel: lav ikke genkendelige billeder af navngivne mennesker uden deres accept.

Holder noget ikke?

Har du fundet et dødt link, en regel, der er ændret, eller en kilde, der ikke siger det, jeg skriver? Så skriv det her. Jeg læser det selv og retter siden, hvis du har ret.

Eller skriv til mickey@liechtenstein.dk. Skriver du en e-mailadresse, bruges den kun til at svare dig.

Ændringslog seneste 19. september 2026

Rettelse: bogen eller siden tog fejl. Opdatering: noget har ændret sig siden.

  • Siden oprettet.