Når AI bliver brugt på dig

Har du en afgørelse liggende? Gør det her, i den rækkefølge

1. Spørg. Der findes ikke en ubetinget pligt til at oplyse enhver brug af AI, men spørgsmålet koster ingenting, og svaret, eller manglen på svar, er udgangspunktet for resten.
   

   Er der brugt automatisk behandling eller AI i den her afgørelse?

2. Bed om en menneskelig vurdering. Det er den ret, der har mest praktisk værdi. Sætningen er værd at kunne udenad:
   

   Er den her afgørelse truffet automatisk? Jeg beder om, at et menneske ser på den.

3. Bed om en begrundelse. Over for en offentlig myndighed har du efter forvaltningsloven ret til en begrundelse for en afgørelse, der ikke giver dig fuldt medhold. En begrundelse, der ikke forklarer, hvorfor netop du fik det svar, du fik, er ikke en begrundelse.
   

   Jeg beder om en begrundelse for afgørelsen af [dato] i min sag [sagsnummer]: hvilke regler den bygger på, og hvilke oplysninger om mig der er lagt vægt på.

4. Søg aktindsigt. Det er det stærkeste værktøj, du har over for en dansk myndighed. Det er ikke besværligt. Man skriver til myndigheden og beder om aktindsigt i sin egen sag.
   

   Jeg beder om aktindsigt i min egen sag [sagsnummer], herunder oplysninger om, hvilke digitale værktøjer eller AI-værktøjer der er brugt i behandlingen af sagen.

5. Klag. Til myndigheden selv først, derefter til den relevante klageinstans. Hvem det er, skal stå i afgørelsens klagevejledning. Handler det om, hvordan dine personoplysninger er behandlet, kan du klage til Datatilsynet: Sådan klager du.

Og skriv det ned undervejs. Datoer, navne, hvad der blev sagt. Har du talt med en chatbot hos et selskab eller en myndighed, så gem samtalen: tag et skærmbillede, eller bed om at få den tilsendt. Chatlogs bliver ikke nødvendigvis gemt et sted, du kan komme til.

Det var det, der afgjorde Air Canada-sagen, som bogen åbner kapitlet med. En kunde fik et forkert svar af selskabets chatbot, og selskabet gjorde gældende, at botten selv var ansvarlig for sine udtalelser. Tribunalet afviste det i februar 2024: en virksomhed kan ikke uden videre fralægge sig ansvaret ved at henvise til sin chatbot. Sagen blev vundet, fordi kunden kunne dokumentere, hvad botten havde skrevet. Sagen er canadisk, og hvordan det falder ud herhjemme, afhænger af de konkrete regler og omstændigheder.

Frister. Bogen nævner ingen klagefrister. Klageinstansen og fristen for netop din sag skal stå i klagevejledningen i din afgørelse. Find den først, for en frist kan være kort. Skabelonteksterne ovenfor er sidens, ikke bogens; ret dem til.

Sidst kontrolleret 19. september 2026 · adressen på Datatilsynets klagevejledning

Status på dansk tilsyn

Danmark har udpeget Digitaliseringsstyrelsen som koordinerende myndighed og har valgt en model, hvor de enkelte fagmyndigheder fører tilsyn på deres egne områder. Der er vedtaget en supplerende lov i 2025.

Men den fulde ramme (med udpegning af tilsynsmyndigheder for højrisiko og gennemsigtighed, med sanktioner og med klageadgang) lå i et lovforslag, L 111, der blev fremsat i februar 2026 og bortfaldt, da der blev udskrevet folketingsvalg i marts. Det var ikke genfremsat i august 2026, og Digitaliseringsstyrelsens egen vejledning betegnede tilsynet med de områder som uafklaret.

Konsekvensen, som formanden for Dataetisk Råd formulerede den i Kristeligt Dagblad i august 2026: opdager en borger en deepfake, der ikke er mærket, er der ingen egentlig klageadgang. Det handler om håndhævelsen af AI-forordningen. Databeskyttelsesreglerne, forbrugerreglerne, platformenes egne klageveje og i grovere tilfælde en politianmeldelse kan stadig være relevante for det samme indhold.

Der er forskel på, hvad EU har vedtaget, og hvad der kan håndhæves i Danmark lige nu.

Sidst kontrolleret 5. september 2026 · lovforslaget var ikke genfremsat

• Lovforslag L 111 i Folketingstidende: her ses, at forslaget bortfaldt.
• Digitaliseringsstyrelsen: tilsyn med AI-forordningen
• Lov nr. 467 af 14. maj 2025 om supplerende bestemmelser til AI-forordningen (PDF, Retsinformation)

Hvad du faktisk har ret til

Databeskyttelsesforordningen, artikel 22. Du har som udgangspunkt ret til ikke at blive underlagt en afgørelse, der udelukkende er baseret på automatisk behandling, når den har retsvirkning for dig eller på tilsvarende vis betyder noget væsentligt. Der er undtagelser, blandt andet hvis det er nødvendigt for en kontrakt, eller hvis du har givet udtrykkeligt samtykke. Men selv da har du ret til menneskelig indgriben, til at fremkomme med dine synspunkter og til at bestride afgørelsen. Dertil kommer indsigtsretten: du kan bede om at få at vide, hvilke oplysninger der er registreret om dig, og hvad de bruges til.

AI-forordningen giver dig færre direkte rettigheder, end omtalen antyder, men to ting er trådt i kraft: du har ret til at vide, at du taler med en maskine, og syntetisk indhold skal som udgangspunkt mærkes.

Hvad der gælder hvornår

Det er værd at vide, fordi der bliver skrevet en del, som om højrisikoreglerne gælder nu.

Sidst kontrolleret 5. september 2026 · indfasningen efter ændringen i sommeren 2026

Hvor grænserne går

For at være ærlig hele vejen rundt: rettighederne rækker sjældent så langt, som overskrifterne lover. Men de findes.

• Anbefalinger. Du får ikke fuld indsigt i algoritmen og heller ikke nødvendigvis en forklaring på hvert enkelt opslag. Men de platforme, der er omfattet af EU’s forordning om digitale tjenester, skal forklare de vigtigste parametre, der styrer anbefalingerne, og hvad du selv kan ændre. Det står i vilkårene.
• Priser. Du har ikke krav på hele prisberegningen. Men Forbrugerombudsmanden fastslår, at en virksomhed skal oplyse dig, hvis en pris er personaliseret ved profilering, og hvilke oplysninger der bruges. Det er noget andet end almindelige dynamiske priser, hvor alle ser den samme pris på samme tidspunkt.
• Ansøgninger. Blev din jobansøgning sorteret fra af et system, kan det være netop den slags væsentlige afgørelse, artikel 22 handler om; Datatilsynet nævner automatisk frasortering af jobansøgere som eksempel. Det svære er ikke, om du har en ret. Det svære er at få dokumenteret, hvor automatisk afgørelsen var. Bed om indsigt, bed om en menneskelig vurdering, og gå til Datatilsynet, hvis du ikke kommer videre.
• Umærket syntetisk indhold. Her er der stadig ikke en let vej for en almindelig borger. Den særlige håndhævelse af AI-forordningen er ikke på plads herhjemme, men de øvrige regler kan stadig være relevante for det samme indhold.

Det skal ikke afholde dig fra at spørge. Det skal bare forhindre, at du bliver overrasket.

Sidst kontrolleret 5. september 2026 · de fire områder

Hvor du henvender dig

• Digitaliseringsstyrelsen

  Tilsyn med AI-forordningen, vejledninger om AI-færdigheder og om forbudte anvendelser, guides til borgere, virksomheder og myndigheder.

  digst.dk/tilsyn/ai-forordningen

  Kontrolleret 19. september 2026

• Datatilsynet

  Persondata, herunder brug af AI i den offentlige sektor. Her klager du, hvis det handler om dine personoplysninger.

  www.datatilsynet.dk

  Kontrolleret 19. september 2026

• Forbrugerombudsmanden

  Markedsføring og priser, herunder priser, der er personaliseret ved profilering.

  forbrugerombudsmanden.dk

  Kontrolleret 19. september 2026