Gå til indhold
Mickey Liechtenstein AI Foredrag Kurser & workshops Fortæl om jeres arrangement
AI i hverdagen Kapitel 14

Internettet og research

Kort liste over danske primærkilder, der er værd at kende.

Sidst kontrolleret

Gå direkte til myndigheden

Gå direkte til myndigheden. Det er stort set altid hurtigere end at læse tre artikler om det, og det er den eneste måde at få den gældende version på.

  • Borger.dk

    Det offentliges indgang for borgere: regler, frister og selvbetjening, skrevet til ikke-fagfolk.

    www.borger.dk

    Kontrolleret

  • Retsinformation

    Love, bekendtgørelser og vejledninger i den gældende version. Her ser du, hvad der faktisk står.

    www.retsinformation.dk

    Kontrolleret

  • Danmarks Statistik

    Tal om Danmark, herunder danskernes brug af AI (tabel BEBRIT09 i Statistikbanken).

    www.dst.dk

    Kontrolleret

Den relevante styrelses egen side. Handler spørgsmålet om skat, bolig, sundhed eller uddannelse, har den ansvarlige styrelse som regel selv en side om det. Find den gennem Borger.dk, eller søg på styrelsens navn frem for på spørgsmålet.

Når det handler om regler for AI

Ikke værktøjer, men det er dem, du skal bruge, når noget betyder noget.

  • Digitaliseringsstyrelsen

    Tilsyn med AI-forordningen, vejledninger om AI-færdigheder og om forbudte anvendelser, guides til borgere, virksomheder og myndigheder.

    digst.dk/tilsyn/ai-forordningen

    Kontrolleret

  • Datatilsynet

    Persondata, herunder brug af AI i den offentlige sektor. Her klager du, hvis det handler om dine personoplysninger.

    www.datatilsynet.dk

    Kontrolleret

  • Børne- og Undervisningsministeriet

    Regler for AI ved folkeskolens prøver og ved gymnasiale prøver.

    www.uvm.dk

    Kontrolleret

  • Folketinget

    Når du vil se, om noget faktisk er vedtaget, og hvor langt et lovforslag er.

    www.ft.dk

    Kontrolleret

Reglerne for AI ved prøver og eksamener står på siden om AI, børn og læring, så de kun skal rettes ét sted.

Fem kildekritiske spørgsmål

En huskeseddel, der kan printes. Spørgsmålene er ikke nye, men de bliver relevante igen, når kilden kommer indpakket i et svar.

  1. Hvem har skrevet det, og hvad vil de? En styrelse, en interesseorganisation, et konsulentfirma og en avis har forskellige grunde til at skrive det, de skriver. Alle fire kan have ret.
  2. Hvornår? På AI-området er en artikel, der er et par år gammel, arkæologi. På lovområdet kan en artikel fra i sommer være forældet.
  3. Er det en primærkilde? Loven selv, bekendtgørelsen, myndighedens vejledning, den oprindelige undersøgelse. Eller er det nogen, der skriver om nogen, der skriver om den?
  4. Kan jeg finde det samme et andet sted, uafhængigt? To sider, der skriver det samme, fordi de begge har afskrevet den tredje, er ikke to kilder.
  5. Og hvis det lyder for godt eller for slemt: hvad er den kedelige version af den her historie?

Opfølgningen, når en assistent har søgt for dig

Klar til at kopiere
Hvad er dateringen på de kilder, du bruger? Er der sket ændringer i indeværende år?

Og derefter: åbn den vigtigste kilde selv. Kilder under et svar er ikke dokumentation, før nogen har åbnet dem.

Holder noget ikke?

Har du fundet et dødt link, en regel, der er ændret, eller en kilde, der ikke siger det, jeg skriver? Så skriv det her. Jeg læser det selv og retter siden, hvis du har ret.

Eller skriv til mickey@liechtenstein.dk. Skriver du en e-mailadresse, bruges den kun til at svare dig.

Ændringslog seneste 20. september 2026

Rettelse: bogen eller siden tog fejl. Opdatering: noget har ændret sig siden.

  • Rettelse Retsinformation og Danmarks Statistik stod to gange på siden. Nu står de én gang.
  • Siden oprettet.