Foredrag om AI, der giver deltagerne noget at tage med hjem

Hvilket AI-foredrag passer til jer?

• En bred introduktion: Hvad skal vi egentlig bruge AI til? – teknikken, anvendelserne og fejlene for en blandet forsamling.
• Arbejdspladsens muligheder og forandringer: AI på jobbet – hvad ændrer sig egentlig? – opgaver, arbejdsgange, roller og ansvar.
• Deepfakes og digital troværdighed: Kan du stole på det, du ser? – kunstige billeder, stemmer og video.
• Konkrete idéer til hverdag og fritid: 25 ting du kan bruge AI til – anvendelser til et bredt publikum.
• Til undervisere: AI i undervisningen – fem anvendelser i forberedelsen, live-demoer og de vaner, der beskytter kursisternes data.

De fem foredrag er udgangspunkter, ikke faste manuskripter. Emnerne herunder går igen på tværs af dem, og vægtningen aftaler vi efter jeres deltagere.

Et foredrag om AI skal handle om mere end ChatGPT

AI er på få år blevet en del af arbejdsdagen, informationssøgningen og de digitale værktøjer omkring os. Men hvad betyder det i praksis? Hvad kan AI allerede bruges til, hvad er mest hype, og hvordan bruger vi teknologien uden at lægge den kritiske sans i garderoben? Det er de spørgsmål, jeg tager fat på. Målet er ikke at imponere med tekniske begreber eller at forudsige verden om ti år, men at gøre kunstig intelligens forståelig, konkret og relevant – med udgangspunkt i de opgaver og beslutninger, deltagerne allerede står med.

AI i arbejdsdagen

Hvor kan AI faktisk gøre en forskel mellem klokken 8 og 16? Det er det mest relevante spørgsmål for de fleste. AI bliver først interessant, når man kan relatere den til hverdagens opgaver: at skabe overblik over store mængder information, læse dokumenter, forberede møder, skrive første udkast, omskrive kommunikation, lave research eller arbejde med data. Pointen er ikke, at AI skal overtage arbejdet, men at forstå, hvor samarbejdet mellem menneske og teknologi giver mening. Til nogle opgaver er AI fremragende. Til andre er den middelmådig. Og til nogle bør den slet ikke bruges. Det er den forskel, der er interessant.

Fra prompts til AI, der kender konteksten

”Hvordan bruger man ChatGPT rigtigt?” er stadig et relevant spørgsmål, men svaret er sjældent en liste med 25 smarte prompts. Et godt resultat afhænger af den kontekst, AI får: hvordan opgaven beskrives, hvilket materiale den arbejder med, og hvordan vi bagefter vurderer svaret. Skal den besvare en kundehenvendelse, skal den kende jeres produkter og tone. Skal den analysere et dokument, skal den have dokumentet. Det lyder banalt, men det flytter AI fra en meget intelligent gætteleg til et reelt værktøj. Afhængigt af målgruppen kommer vi omkring ChatGPT, Claude, Gemini og andre værktøjer – ikke for at kåre en vinder, men for at vise, hvad kategorien kan. Værktøjerne skifter. Evnen til at forstå mulighederne holder længere.

AI-agenter – når AI begynder at udføre opgaver

Hvad sker der, når AI ikke længere kun producerer et svar, men kan arbejde med flere trin i en opgave? Forskellen er til at tage og føle på. AI, der svarer: ”Skriv et udkast til svar på denne henvendelse.” AI, der handler: ”Læs henvendelsen, find den relevante ordre, tjek leveringsstatus, sammenhold med vores retningslinjer, lav et forslag til svar – og send sagen videre til et menneske, hvis noget er usædvanligt.” Det sidste handler ikke om tekst, men om arbejdsgange. Vi ser på, hvad en AI-agent egentlig er, forskellen på en chatbot, en automatisering og en agent, hvornår et menneske fortsat skal være inde over, og hvilke nye risici der opstår, når AI får lov at handle. Det er ikke science fiction – men det er heller ikke magi. Baggrunden står i Hvad er en AI-agent egentlig?

Kan vi slippe for noget af det kedelige?

En overraskende stor del af arbejdsdagen består af opgaver, der følger samme mønster hver gang: en mail kommer ind, oplysninger kopieres, et system åbnes, en kollega får besked. Her skelner jeg mellem almindelig automatisering og AI. Følger processen faste regler, er almindelig automatisering ofte både billigere og mere forudsigelig. AI bliver interessant, når opgaven indeholder noget, der før var svært at automatisere: tekst, fortolkning, kategorisering, opsummering eller beslutningsstøtte. Et foredrag med den vinkel handler mindre om ”se hvad ChatGPT kan skrive” og mere om: hvorfor udfører vi stadig denne opgave manuelt?

Når AI bliver kollega – hvad sker der med vores arbejde?

”Erstatter AI mit job?” dukker næsten altid op, og det er forståeligt. Men det er sjældent det mest nyttige spørgsmål. ”Hvilke dele af mit arbejde ændrer sig?” fører længere. Et job består sjældent af én opgave, men af mange – nogle rutineprægede, nogle der kræver erfaring, relationer, faglig vurdering eller ansvar. Derfor kan foredraget også handle om, hvordan roller ændrer sig, når AI bliver en naturlig del af værktøjskassen: Hvilke kompetencer bliver vigtigere? Hvordan undgår vi at miste faglighed? Hvordan kontrollerer vi et resultat, hvis vi ikke længere selv kan udføre opgaven? Og hvornår bliver effektivisering til dårligere kvalitet? Der findes ikke ét facit, men det er spørgsmål, flere og flere arbejdspladser må forholde sig til. Det er kernen i AI på jobbet – hvad ændrer sig egentlig?

Kan man stole på AI?

Et AI-system kan levere et svar på få sekunder, skrive det professionelt, strukturere argumentationen og lyde sikkert – og stadig tage fejl. Det er noget af det vigtigste at forstå ved generativ AI. Derfor fylder hallucinationer, kildekritik og menneskelig kontrol i alle mine foredrag: Hvordan vurderer vi et svar? Hvornår skal noget verificeres? Og hvad sker der, når mennesker begynder at stole på et system, fordi det lyder kompetent? AI kan være et fremragende værktøj. Men det er et dårligt sted at parkere sit ansvar. Fejltyperne er forklaret i Hallucinationer og bias forklaret uden teknisk jargon.

Deepfakes og en virkelighed, der bliver sværere at verificere

Generativ AI handler ikke længere kun om tekst. Vi kan skabe billeder af mennesker, der aldrig har eksisteret, ændre fotografier, generere stemmer og video – og kvaliteten bliver løbende bedre. Det åbner kreative muligheder, men gør digital dømmekraft vigtigere. Foredraget Kan du stole på det, du ser? tager den samfundsorienterede vinkel: AI-genererede billeder, syntetisk lyd, deepfakes, misinformation, svindel og tillid til digitalt materiale.

Data, fortrolighed og ansvar

Bare fordi man kan indsætte noget i et AI-værktøj, betyder det ikke, at man bør. Når AI bliver en del af arbejdsdagen, opstår lavpraktiske spørgsmål: Hvilke oplysninger må medarbejderne dele? Hvilke værktøjer bruger vi? Hvad gør vi med kundeoplysninger og interne dokumenter? Hvornår skal man stoppe op og spørge? Det er ikke den mest spektakulære del af AI, men den er vigtig, og jeg behandler den uden at gøre foredraget til et compliance-kursus. Målet er, at deltagerne går derfra med både lyst til at bruge mulighederne og en sund fornemmelse for, hvornår de skal være varsomme. Grundreglerne står i AI og persondata: syv tommelfingerregler.

AI uden hype

Jeg synes oprigtigt, at AI er noget af det mest interessante, der er sket inden for teknologi i mange år. Men det betyder ikke, at AI er løsningen på alt. Nogle gange er løsningen AI. Nogle gange en almindelig automatisering. Nogle gange en integration mellem to systemer. Og nogle gange bør man lade tingene være. AI bliver mere interessant, når vi holder op med at behandle det som magi – for så kan vi stille de spørgsmål, der betyder noget: Hvilket problem prøver vi at løse? Kan AI hjælpe? Hvad er risikoen? Og er det overhovedet den bedste løsning? Hvad der ligger uden for rækkevidde, står i Hvad AI ikke kan.

Foredraget tager udgangspunkt i jer

Der findes ikke ét AI-foredrag, der er det rigtige til alle. Et foredrag for en ledergruppe skal ikke have samme fokus som et foredrag for 150 medarbejdere. Et erhvervsnetværk har andre spørgsmål end en forening, og en organisation, hvor næsten ingen bruger AI endnu, har brug for noget andet end en, hvor alle bruger ChatGPT hver dag. Derfor tager vi inden foredraget en kort snak om arrangementet, deltagerne og det, I gerne vil have ud af det. Så bliver det ikke bare ”noget om AI” – det får en retning. Hvordan eksemplerne kan ligne jeres hverdag, er beskrevet under foredrag tilpasset jeres branche.

I behøver ikke vide præcis, hvad I vil høre om. En henvendelse må gerne være så løs som: ”Vi holder temadag for cirka 80 medarbejdere. Niveauet er meget forskelligt, og vi vil gerne have noget om AI, der både inspirerer og gør os klogere på, hvad vi reelt kan bruge det til.” Det er rigeligt at begynde med.

Hvem er et foredrag om AI relevant for?

• Virksomheder – et fælles udgangspunkt til personaledage, strategidage, kickoff, ledermøder eller interne konferencer. Fokus på anvendelse, arbejdsgange og fremtidens arbejdsplads.
• Erhvervsnetværk – et bredere blik: Hvordan bruger virksomheder AI? Hvad er realistisk nu, og hvor er udviklingen på vej hen? Eksemplerne kan tilpasses de brancher, der sidder i salen.
• Offentlige organisationer – inspirationsoplæg for kommuner og institutioner om medarbejdernes arbejdsdag, ansvarlig anvendelse og kildekritik.
• Foreninger, biblioteker og konferencer – et samfundsorienteret oplæg, eller et kompakt keynote-format, hvor AI er ét element i et større program.

Hvad skal deltagerne have med hjem?

Et godt foredrag skal gøre mere end at få folk til at tænke ”hold da op”. Det må gerne fascinere, men der skal være noget tilbage dagen efter: en bedre forståelse af, hvad moderne AI kan og ikke kan, konkrete idéer til opgaver, hvor teknologien kunne være relevant, et mere nuanceret syn – AI er hverken tryllestøv eller verdens undergang – en sund kritisk sans og et godt afsæt for den interne samtale om, hvordan I selv vil bruge AI.

Jeg viser hellere end jeg fortæller

AI er et oplagt emne at demonstrere live. I stedet for kun slides indeholder foredragene små, konkrete demonstrationer af aktuelle værktøjer: Hvordan ændres resultatet, når AI får bedre kontekst? Hvordan arbejder den med et dokument? Og hvad sker der, når den tager fejl? Det er nemmere at tage stilling til noget, man lige har set ske.

Mit udgangspunkt er praksis

Jeg arbejder til daglig med AI, automatisering og integrationer i krydsfeltet mellem teknologi, forretning og mennesker. Det betyder noget for måden, jeg taler om AI på: Jeg ser ikke kun teknologien udefra, men er optaget af, hvordan den faktisk kobles til en arbejdsopgave, en proces eller et system. Der er stor forskel på en flot demonstration og en løsning, der stadig giver mening efter tre måneder. Læs mere om mig.

Praktisk om foredragene

Foredragene holdes fysisk i hele Danmark eller online. Varigheden aftaler vi efter jeres program – fra et koncentreret inspirationsoplæg til et længere oplæg med god tid til spørgsmål og dialog. Om onlineformatet – teknik og styring af spørgsmål – kan I læse mere på siden om AI-foredrag online.

Skal deltagerne selv prøve?

På et kursus om AI arbejder deltagerne ved deres egne computere med opgaver fra deres eget arbejde. En workshop passer, når en mindre gruppe skal arbejde videre med en fælles opgave eller beslutning og ende dagen med et aftalt resultat.

Er I i tvivl om, hvilket foredrag der rammer bedst, så skriv et par linjer om målgruppen og anledningen – så får I hjælp til at vælge.