Gå til indhold
Mickey Liechtenstein Foredrag · Kurser & workshops Fortæl om jeres arrangement

Foredrag for undervisere

AI i undervisningen – fra blank side til bedre undervisning

Et foredrag for undervisere om, hvad AI kan i forberedelsen, i materialerne og mellem mødegangene – og hvad den ikke skal have lov til.

  • Undervisere på aftenskoler, sprogskoler, ungdomsuddannelser og i grundskolen – samt fagteams og pædagogiske dage
  • Fysisk eller online
En underviser viser en tablet til kolleger, mens de sammenligner med det trykte materiale.

Hvad I får med hjem

  • En forståelse af, hvad AI er og ikke er – uden teknik-snak
  • Fem anvendelser, der kan bruges i forberedelsen fra næste mødegang
  • En opskrift på gode prompts og en egen AI-assistent til faget
  • Klare regler for kursisternes data, bias og kildekritik
Få et uforpligtende forslag

Uforpligtende. Jeg vender tilbage med et forslag til indhold og form.

Foredraget giver undervisere en forståelse af, hvad der faktisk sidder i chatvinduet, fem anvendelser, der virker fra næste mødegang, og de vaner, der holder kursisternes data og underviserens dømmekraft på plads. Ingen teknik-snak – men live-demoer, hvor det gerne må gå galt.

Forstå det – uden teknik-snak

AI er ikke nyt. Skakcomputeren, spamfilteret og stavekontrollen har været kunstig intelligens i årevis; det nye er, at den har lært at tale. Vi ser på, hvad en sprogmodel faktisk gør – autofuldførelse på steroider – og hvorfor den kan svare perfekt uden at forstå noget. Forskellen på almindelig software, der følger en opskrift, og AI, der har lært af eksempler, forklarer, hvorfor den kan overraske i begge retninger. Den mest brugbare måde at tænke på den: AI er verdens flittigste praktikant. Du er chefen.

Værktøjskassen: fem ting, der virker fra i dag

Kernen i foredraget er fem anvendelser, som undervisere kan tage i brug samme aften. De vises med prompts fra deltagernes egne fag – sprog, mad, bevægelse, foto, kommunikation:

  • Idéudvikling – den blanke sides fjende. Et udkast til ti mødegange med tema, læringsmål og øvelser, som underviseren redigerer i stedet for at begynde fra nul.
  • Differentiering – samme tekst i tre niveauer med gloseliste til hver, så den nervøse begynder og den rutinerede kan sidde på samme hold.
  • Materialer – dialoger, udfyldningsøvelser, opskrifter i tre versioner, træningsprogrammer med skånsomme varianter og quizzer til alle fag. Under et minut pr. stk.
  • Feedback – pædagogisk respons på en kursisttekst: ros først, fejlene forklaret på dansk og øvelser, der rammer netop de fejl. Altid på anonymiserede tekster.
  • Træningspartner – en tålmodig samtalepartner mellem mødegangene, også klokken 23, og en hjemmeopgave, der virker i alle fag.

Undervejs bygger vi en AI-assistent sammen, uden kode: en spansk samtalepartner, der kun taler spansk, retter blidt og altid stiller et spørgsmål tilbage. Deltagerne får opskriften, så de kan lave deres egen til deres eget fag.

Opskriften på en god prompt

En enkel model i fem trin – sæt scenen, persona, resultat, opgave, gentag – bruges igen og igen gennem foredraget, så deltagerne går hjem med en metode og ikke kun eksempler. Grundtanken bag det hele: Hvis AI er svaret, hvad er spørgsmålet så? Begynd med problemet, ikke med værktøjet.

Elefanten i sproglokalet

Hvorfor lære fransk, når telefonen kan? Det spørgsmål møder aftenskolens undervisere, og foredraget tager det alvorligt. AI kan oversætte menuen, men den har aldrig smagt en croissant. Kursisterne kommer efter evnen, oplevelsen og fællesskabet. AI tager rutinen; underviseren beholder relationen, samtalen og fornemmelsen for den enkelte kursist.

Bagsiden af medaljen

Foredraget viser fire sager fra virkeligheden, hvor praktikanten fik frie hænder – opdigtede domme, en chatbot, der opfandt en rabat, en bil til én dollar – og trækker reglen ud af dem: ingen chef, ingen kontrol. Derfra går vi til det, undervisere skal have styr på. Persondata og postkortreglen: skriv aldrig noget i en chatbot, du ikke ville skrive på et postkort. Bias: den svarer ikke ens til alle. Deepfakes: »jeg har set et billede af det« er ikke længere et bevis. Og til sidst agenter – AI, der selv får hænder – og hvorfor de skal holdes i kort snor.

Chefreglen

Én sætning at tage med hjem: udkast fra maskinen, dømmekraft fra mennesket. Den løser de fleste AI-dilemmaer i undervisningen.

Efter foredraget

Deltagerne får slides, promptark og en håndbog tilsendt, så alt fra dagen kan slås op og kopieres. Materialet er til deltagerne og lægges ikke offentligt frem.

Skal underviserne selv arbejde ved computeren bagefter, er kurset AI for undervisere næste skridt. Se de øvrige foredrag om AI. Baggrunden står i AI i klasselokalet: hvad virker, og hvad gør ikke og Sådan skriver du en prompt, der faktisk kan bruges.

Sådan forløber det

  1. Forstå det: AI uden teknik-snak
  2. Værktøjskassen: idéudvikling, differentiering, materialer, feedback og træningspartner
  3. Live-demoer – alt kan gå galt, og det er pointen
  4. Byg din egen AI-assistent uden kode
  5. Gode vaner: persondata, bias, deepfakes og agenter i kort snor

Praktisk

  • Jeg medbringer computer og præsentation. I sørger for lokale, projektor eller skærm — og lyd, hvis der er mange deltagere.
  • Online afvikles i jeres eller mit mødeværktøj; det aftaler vi.
  • Rejse og eventuel overnatning står i tilbuddet, så der ikke kommer noget oveni.

Sådan bliver det en aftale

  1. Du skriver kort om målgruppe, anledning og tidspunkt.
  2. Jeg vender tilbage inden for en hverdag — med spørgsmål eller et første forslag.
  3. Vi afstemmer indhold, varighed og rammer.
  4. Du får et skriftligt tilbud. Først når du bekræfter det, er det en aftale.

Beslægtede oplæg

Skal vi tage en snak om jeres næste skridt?

Fortæl kort om jeres situation – så vender jeg tilbage med et konkret forslag.

Fortæl om jeres arrangementSkriv til mig