Workshop
Introduktion til kunstig intelligens – en workshop for begyndere
Har I hørt meget om AI, men ikke rigtig prøvet det? På denne workshop får en gruppe den samme grundforståelse…
Workshop for ledergrupper
Medarbejderne er allerede i gang. Spørgsmålet er, om ledergruppen har taget stilling. På denne workshop arbejder I med jeres egen organisation og går hjem med beslutninger, ikke med et oplæg.
Uforpligtende. Jeg vender tilbage med et forslag til indhold og form.
Workshoppen er for ledergrupper, der vil forbi holdningerne og hen til beslutningerne: Hvad vil vi bruge AI til, hvad vil vi ikke, hvem har ansvaret, og hvad siger vi til organisationen?
Vi begynder med virkeligheden, ikke med visionen. Hvor bruges AI allerede hos jer – også det, der ikke er aftalt? Hvilke opgaver i jeres afdelinger ændrer sig, hvis en del af arbejdet bliver udkast, opsummeringer og automatiske forslag? Og hvor er det jeres kunder, borgere eller samarbejdspartnere, der mærker forandringen først?
En AI-strategi på tredive sider bliver sjældent læst og sjældent brugt. Vi arbejder i stedet med én side: det, ledergruppen er enig om, de to eller tre forsøg, I sætter i gang, hvem der ejer dem, og hvornår I følger op. Det er lille nok til at holde – og konkret nok til, at medarbejderne kan forholde sig til det.
På kurset AI for ledere får ledere overblikket og en måde at vurdere idéer på. Workshoppen forudsætter, at I har det, og bruger tiden på jeres egne beslutninger. Mangler overblikket, kan de to kombineres – kurset om formiddagen og workshoppen om eftermiddagen.
Jeg er ikke jurist, og workshoppen er ikke en compliance-gennemgang. Spørgsmål om persondata, kontrakter og AI-forordningen bliver noteret med navn på den, der skal afklare dem.
Se de øvrige workshops om AI, herunder Fælles spilleregler for AI, der tager næste skridt for medarbejderne. Fremgangsmåden er beskrevet i Sådan får ledergruppen hul på AI uden at bruge et år på strategi, og forskellen på assistenter, arbejdsgange og agenter står i Hvad er en AI-agent egentlig.
Workshop
Har I hørt meget om AI, men ikke rigtig prøvet det? På denne workshop får en gruppe den samme grundforståelse…
Workshop
Henvendelser, tilbud, opfølgninger og de samme spørgsmål igen og igen. Vi finder de steder i kundekontakten, hvor AI sparer tid…
Workshop
AI kan skrive ti versioner på et minut. Det svære er at få dem til at lyde som jer –…
Fortæl kort om jeres situation – så vender jeg tilbage med et konkret forslag.