Workshop
Fælles spilleregler for AI
Mange arbejdspladser har allerede medarbejdere, der bruger AI – også før organisationen har fået talt ordentligt om hvordan.
Øvet
Når AI allerede er åbent i browseren flere gange om ugen, er næste skridt ikke flere prompts. Det er at vælge opgaven, give kontekst og kontrollere resultatet.
For deltagere, der allerede bruger AI og vil fra tilfældige prompts til mere stabile arbejdsmetoder.
Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egne typer af arbejdsopgaver. Vi arbejder med, hvordan en opgave opdeles, hvilke informationer modellen mangler, hvordan man giver eksempler og kvalitetskriterier, og hvordan et godt resultat kan gøres genbrugeligt.
Målet er, at deltagerne ikke bare bliver hurtigere til at spørge AI, men bedre til at designe en lille arbejdsproces omkring det. Det handler om at vælge den rigtige opgave, beskrive den ordentligt, gentage det, der virker, og lægge kontrollen det rigtige sted.
En stor del af arbejdet ligger i konteksten. Modellen kender hverken jeres tone, jeres modtagere, jeres faglige krav eller de beslutninger, der allerede er truffet. Når det bliver skrevet ned én gang, kan det bruges igen.
Vi kommer også omkring research med kilder, arbejde på tværs af dokumenter, faste instruktioner og projekter, enklere agenter og automatiseringer – men kun dér, hvor det reelt gør arbejdsformen bedre. En del opgaver er hurtigere at løse i hånden, og det siger jeg gerne højt.
Kurset er til teams og medarbejdere, der allerede bruger ChatGPT, Claude, Copilot eller lignende. Har deltagerne ikke prøvet værktøjerne endnu, giver grundkurset et bedre afsæt. Formatet er en dag på små hold og kan også køres som to moduler med afprøvning imellem.
Workshop
Mange arbejdspladser har allerede medarbejdere, der bruger AI – også før organisationen har fået talt ordentligt om hvordan.
Kursus
Ledere behøver ikke kunne skrive den perfekte prompt. De skal kunne stille de rigtige spørgsmål til muligheder, data, kvalitet, ansvar…
Workshop
De fleste kan hurtigt lave en liste med 50 steder, hvor AI måske kunne hjælpe. Det svære er at finde…
Fortæl kort om jeres situation – så vender jeg tilbage med et konkret forslag.